Hyldet som en helt
Hjalp ældre under dødsbrand
Mohammad Abul Foul blev i dag hyldet som en helt i Bispehaven i Aarhus. Onsdag sidste uge opdagede han brand i en lejlighed i området, og han var hurtig til både at kontakte brandvæsenet og hjælpe naboerne til branden ved at banke på dørene og hjælpe de ældre ud.
Ved branden omkom lejlighedens beboer, men Mohammad Abul Foul hjalp andre med at komme ud, før det var for sent. Men det var ikke helt let for den unge mand at få folk til at tro på, at der var en alvorlig brand i lejlighedskomplekset.
- Der var nogle, der ikke ville med ud, fordi de gerne ville se deres tv-program færdigt, og da jeg ringede til brandvæsnet, var de også meget skeptiske, siger Mohammad Abul Foul til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.