Hyldes på rådhuset
Nykårede DM-vindere indtager byrådssalen
6. maj 2014, kl. 18:40
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears bliver hyldet på behørig vis, efter at de i aftes vandt det danske mesterskab i basketball for 14. gang.
I gårsdagens finalekamp besejrede Bakken Bears lokalrivalerne fra Randers Cimbria med 91-81.
I morgen klokken 14 bliver Bakken så hyldet i byrådssalen på rådhuset i Aarhus af borgmester Jacob Bundsgaard (S) og af sportens rådmand, Rabih Azad-Ahmad (R).
- Bakken Bears har på suveræn vis demonstreret, at Aarhus fortsat er i toppen af dansk basket. Hele holdet og trænerstaben fortjener stor ros og hyldest, fastslår borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Trods finalenederlaget kan Randers Cimbria glæde sig over, at klubben for første gang nogensinde vandt DM-sølv.