Hylder kvinders rettigheder

Et træ blev i dag plantet i Rådhusparken som hyldest til kvinders valgret

1 af 2

Fremover vokser en avnbøg i Rådhusparken i Aarhus som hyldest til kvinders valgret, der blev vedtaget ved en grundlovsændring for 100 år siden.

Ved middagstid fredag var rådmand for teknik og miljø, Kristian Würtz (S), sammen med en stor gruppe kvinder med til at plante træet ikke langt fra forfatter og kvinderetsforkæmper Mathilde Fibigers gravsten.

Initiativet til at plante træet i Aarhus er taget af kvindenetværket Soroptimist International, der arbejder for kvinder og børns rettigheder.

Ved Gl. Estrup Herregård ved Auning plantede også konkurrencekommissær Magrethe Vestager (R) et træ i anledning af grundlovsdagen og 100-året for kvinders valgret.

Her drejede det sig om en såkaldt kvinde-eg, som man også plantede mange steder i Danmark tilbage i 1915.