Hylder byens Jens'er

Udsendte soldater får et klap på skulderen

Randers Kommune gør nu klar til at hylde de kronjyder, der som soldat har gjort tjeneste i udlandet.

I morgen, torsdag d. 5. september, er det national flagdag til ære for de udsendte soldater.

Randers Kommune har valgt at benytte anledningen til at hylde tidligere udsendte på byens gamle rådhus midt i byen.

- Rigtig mange danskere har i de seneste syv årtier været udsendt til verdens brændpunkter, og jeg synes, det er helt på sin plads, at vi hylder dem for den helt utrolig flotte indsats, siger borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) til kommunens hjemmeside.

Se: Sårede soldater på landevejen

- Derfor håber jeg også, at rigtig mange randrusianere møder op og vil være med til at ære og anerkende alle vores tidligere udsendte.

Hyldesten af de tidligere udsendte begynder kl. 17 på Rådhustorvet.

Foruden borgmesterens tale svinger Marineorkesteret trommestikkerne til ære for danske udsendte - i særdeleshed for de 483 veteraner fra Randers Kommune.