Hyggeonkel dømt for sexmisbrug

En 40-årig mand fra Langå-egnen var kendt som en rigtig hyggeonkel. Nu er han dømt for at have misbrugt adskillige børn seksuelt.

En 40-årig østjyde blev i dag idømt to et halvt års fængsel for at have krænket tre drenge og en pige seksuelt. Han blev i sin landsby på Langå-egnen betragtet som en hyggeonkel, man trygt kunne overlade sine børn til.

Men den 40-årige mand misbrugte tilliden og krænkede i stedet børnene seksuelt. Han boede alene, og fra 1999 til 2001 overnattede tre 10-12-årige drenge hos ham. Dem forgreb han sig på - både med analt samleje og anden kønslig omgang. Han misbrugte også en ni-årig pige seksuelt.

Vestre Landsret idømte ham to et halvt års fængsel. Han skal desuden betale i alt 160.000 kroner i erstatning til de fire børn.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig