Hvorfor må vi ikke stemme?

Hanaan Yusuf har boet i Danmark i 12 år, men hun må ikke stemme til folketingsvalget

02:11

1 af 2

I dag, fredag, er det grundlovsdag og 100-året for kvindernes stemmeret i Danmark, men der er stadig en gruppe borgere i landet, som ikke har ret til at stemme til folketingsvalget.

Det er de mange udlændinge, som ikke har dansk statsborgerskab.

Hanaan Yusuf er studerende fra Brabrand, hun har boet i Danmark i 12 år, men hun må ikke stemme til folketingsvalget den 18. juni.

- Det er urimeligt. Selvom jeg arbejder, er integreret og er en del af samfundet, så kan jeg ikke stemme til valget, siger Hanaan Yusuf, som fredag var til grundlovsarrangement i Gellerup ved Aarhus.

Mange af dem, der var mødt op til arrangementet, må ikke stemme til folketingsvalget, da de ikke er danske statsborgere.

Arzoo Rafiki, der er formand for integrationsrådet i Aarhus Kommune, mener også, det er urimeligt, at personer, som har været mange år i Danmark, ikke har lov til at stemme til folketingsvalget.

Se: Wammen: Tag del i demokratiet

- Når man er underlagt regler og love i et land, et demokrati, så skal man også have indflydelse på de love og regler, man er underlagt, siger Arzoo Rafiki.

Alene i Gellerup bor der omkring 4.000 personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Som reglerne er, må en stor del af dem godt stemme til kommunalvalget, men de må ikke stemme til folketingsvalget.

Jens Joel (S), der er medlem af Folketinget og opstillet i Østjyllands Storkreds, bor selv i området, men han mener ikke, at grundloven skal laves om, så personer uden dansk statsborgerskab kan stemme. Han vil dog kæmpe for, at det bliver nemmere at blive dansk statsborger.

- Jeg synes generelt, at vi skal arbejde for, at dem, der er her, arbejder her og uddanner sig og er en del af samfundet, også skal have nemmere ved at få statsborgerskab. Derfor har vi sagt, at vi godt vil have dobbelt statsborgerskab, og at vi i øvrigt også vil sige, at hvis man er født her, opvokset her og har gået i skole, så skal man automatisk tilbydes statsborgerskab, siger Jens Joel.

Du kan se mere om sagen i tv-indslaget øverst på siden.