Hvor sundt er dit indeklima?
Hvert tiende hus har for højt radonniveau
3. apr 2012, kl. 09:14
Mere end 30 dage gammel
I næsten hvert tiende hus i mange østjyske kommuner er der et for højt radonniveau. Det skriver DR Østjylland.
Radon er en naturligt forekommende og radioaktiv gasart, som findes i undergrunden og som derfor kan trænge ind i dit hus. Radon kan skade lungerne, og i værste fald give lungekræft.
Koncentrationen af radon er højest i Favrskov, Aarhus, Horsens, Randers, Syddjurs og på Samsø.
På radonguiden.dk kan du få information om, hvordan du måler radon og hvad du kan gøre for at undgå radon i dit hus.