Hvor mange fisk er der i vandet?
Forskere fra Silkeborg skal kortlægge udbredelsen af de danske ferskvandsfisk.
I løbet af de kommende tre år vil fiskeforskere for første gang kortlægge udbredelsen af de 49 arter af ferskvandsfisk, der findes i Danmark.
Forskere fra Zoologisk Museum i København og Danmarks Fiskeriundersøgelser i Silkeborg går i gang med arbejdet i denne uge og vil lave et atlas, der bliver et vigtigt redskab i fremtidige studier af de danske ferskvandsfisk.
Projektet, der er fuldt finansieret af Aage V. Jensens Fonde, opfordrer erhvervsfiskere, lystfiskere og andre naturinteresserede til at indsende fangstrapporter og observationer. Det kan ske til projektets hjemmeside ">http://www.fiskeatlas.dk/">www.fiskeatlas.dk, på ">mailto:info@fiskeatlas.dk">info@fiskeatlas.dk eller telefonisk på "fisketelefonen" 35 32 11 24. /ritzau/