Hvor køres der råddent?

Giv os et tip om livsfarlig trafikadfærd

TV 2 | ØSTJYLLAND hører gerne fra dig, der har oplevelser, erfaringer eller kendskab til, hvor der bliver kørt "råddent" i Østjylland.

Er der et kryds eller en vej i nabolaget, hvor pedalfødderne er til den tunge side, så send os et tip her.

Vi har i de seneste dage bragt historien om tre alvorlige personpåkørsler i samme lyskryds på bare én uge. Nu har naboerne til krydset i Brabrand fået nok. 

I onsdag blev 13-årige Marcus Cordera påkørt af en bilist, der kørte over for rødt i krydset Silkeborgvej krydser Byleddet. Ifølge lægerne var det et mirakel, at han overlevede.

Østjyllands Politi har nu skærpet indsatsen i området, hvor mere kontrol og videoovervågning skal dæmpe den hensynsløse adfærd.

Så skriv til os - vi ser frem til at høre fra dig.