Hvor bliver vinteren af?
Den lune vejr giver overfyldte saltlagre
Der er andre end børnene, der håber på, at sneen snart vil dække de østjyske veje.
På grund af det lune vintervejr er saltlagrene vokset markant - og indtil videre er der ikke de store udsigter til, at det bliver nødvendigt at strø saltet ud over glatte østjyske kørebaner.
Det lune vejr rammer blandt andre salt-virksomheden AkzoNobel i Mariager nord for Randers.
- Indtil videre er den (vinteren, red.) under middel. Det vil sige, at den er lidt skidt. Som minimum vil vi gerne have det, der hedder en middelvinter. Det holder forretningen kørende inden for vejsalt, siger salgschef Kim Holleufer til TV 2 | ØSTJYLLAND.
AkzoNobel har i alt tre saltlagre, som efterhånden er godt fyldte.
- I øjeblikket flytter vi lidt rundt på vores lagre, så de bliver fyldt godt op. Derudover får vi solgt mere til andre segmenter inden for industrien for at kompensere for det manglende salg af vejsalt, siger Kim Holleufer.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.