Hver tredje elev er ikke uddannelses-parat: Rådmand kritiserer måleredskab

Hver tredje elev i 8. klasse i Aarhus Kommune vurderes ikke uddannelsesparate. Rådmanden på området kritiserer det værktøj, der bruges til at vurdere eleven, og ser det helst afskaffet

00:54

VIDEO: Aarhus Kommunes rådmand for Børn og Unge, Thomas Medom, forklarer, hvorfor han kritiserer uddannelsesparathedsvurderingen.

Rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) kritiserer det værktøj, som man i folkeskolen bruger til at vurdere unges muligheder for at starte en ungdomsuddannelse.

30 procent af eleverne i 8. klasses i Aarhus Kommune blev i 2017 vurderet ikke-uddannelsesparate. Det viser et notat fra et møde i Børn og Unge-forvaltningen.

De får taberstemplet uberettiget og det er uhensigtsmæssigt.

Thomas Medom, Rådmand for Børn og Unge

I notatet står der også, at to tredjedel af de elever, der ikke er vurderet uddannelsesparate, er drenge. Det vil sige, at omkring 40 procent af alle drenge i Aarhus har fået beskeden om, at de ikke er uddannelsesparate.

Det får nu rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune til at kritisere det værktøj, man bruger til at vurdere uddannelsesparathed landet over.

Sådan vurderer man unges uddannelsesparathed

Den unges forudsætninger vurderes efter følgende kriterier:

Personlige forudsætninger:
  • Motivation
  • Ansvarlighed
  • Selvstændighed
  • Valgparat
  • Mødestabilitet
Sociale forudsætninger
  • Samarbejdsevne
  • Respekt
  • Tolerance
Faglige forudsætninger:
  • 4,0 i snit til HF, EUX og Erhvervsuddannelser (EUD)
  • 5.0 i snit til gymnasiale uddannelser

- De får taberstemplet uberettiget og det er uhensigtsmæssigt. Det er en diagnosetænkning, som kommer til allersidst i forløbet i folkeskolen. Det er trist, at vi gør det med så stor en generation, siger Thomas Medom.

Når den unge bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparat, så vil et større arbejde gå i gang for fagpersoner. For så skal eleven havde udarbejdet en særlig uddannelsesplan. 

01:13

Se interviewet med Andreas Rasch-Christensen, der er folkeskoleforsker ved VIA University College, hvor han blandt andet fortæller om fordelene og ulemperne ved at have en uddannelsesparathedsvurdering.

Luk video

Men alle de ressourcer, der skal bruges på arbejdet efter uddannelsesparathedsvurderingen, burde, ifølge Thomas Medom, være blevet brugt i de tidligere klassetrin.

- Alternativet er at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen og så fokusere på de unge, der har særlige udfordringer fagligt og socialt tidligere. Man skal fokusere på deres læringspotentialer, det er der, man skal bruge ressourcerne, siger Thomas Medom (SF).

Forsker: Der er fordele og ulemper

Andreas Rasch-Christensen er folkeskoleforsker ved VIA University College. Han ser både fordele og ulemper ved at have det værktøj, som man bruger i folkeskolen til at vurdere unges uddannelsesparathed.

- Fordelene er, at man kan sætte ind tidligere. Altså at man rent faktisk kan forsøge at løse nogle af de udfordringer, som eleven står over for karaktermæssigt, men også i forhold til elevens robusthed i forhold til en ungdomsuddannelse, siger Andreas Rasch-Christensen.

Læs også Rygning forbudt for skoleeleverne – også uden for skolens grund

Men han påpeger også ulemperne. Eksempelvis at eleverne kan risikere at miste motivationen for en videre uddannelse.

- Ulemperne er, at man går ind og måler for snævert i forhold til det, som skolen skal understøtte ved eleverne. Og at man på en eller anden måde giver eleverne et nederlag, og dermed mindsker deres motivation for videre uddannelse, siger Andreas Rasch-Christensen.

Uddannelsesparathedsvurdering

Formålet med at vurdere elevens uddannelsesparathed i 8. klasse er at sikre, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.

Kilde: Aarhus Kommune