Hver anden kender ikke reglerne for gult lys: Gør du?

I disse uger forsøger Østjyllands Politi og Aarhus Kommune at huske borgerne på, at man skal bremse for gult.

Foto: Colourbox

Rød mand stå, grøn mand gå. Vi kender alle børnerimet, der fik os til at huske, hvornår man måtte krydse gaden.

Lidt mere uklare er reglerne dog for bilisterne, når de rammer et gult lys. Derfor afvikler Aarhus Kommune og Østjyllands politi i øjeblikket en ’stop-for-gult’ kampagne.

Læs også Skolelukninger skulle redde fattig kommune - men besparelser er små

- Der er stadig alt, alt for mange, der kører eller går over for gult eller rødt lys. Der findes ingen undskyldninger, der kan retfærdiggøre, at man undsætter sig selv og andre for en unødvendig risiko i trafikken, uanset om man er i bil, på cykel eller bruger et andet transportmiddel, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Læs også Hundredvis af uønskede killinger efterlades i papkasser og bure

Trafikanter, der kører over for gult eller rødt lys, er i følge Aarhus Kommune nemlig medvirkende årsag til 41 procent af de ulykker, hvor personer kommer til skade i trafikken. 

Tirsdag eftermiddag stod et par betjente i krydset ved DOKK1 i Aarhus, hvor de på lidt over en time noterede 11 bilister for at køre over for gult. De kan alle se frem til en bøde på 1500 kroner. 

Fem myter om gult lys

Hvordan skal man egentligt forholde sig til det gule lys? Må man køre over for det, hvis man kan nå det inden lyset skifter til rødt? Og må man køre over for gult, hvis man skal katastrofebremse for at nå det?

Hver anden aarhusianer kender i følge Aarhus Kommune ikke reglerne for gult lys. 

Vicepolitiinspektør i Østjyllands Politis færdselssektion, Heine Hansen af- og bekræfter her fem myter om det gule lys. 

1. Man må altid kører over for gult

- Nej, man ikke køre over for gult. Gult betyder brems før rødt

2. Man må kører over for gult, hvis man kan nå det inden lyset skifter til rødt

- Nej, gult betyder brems før rødt

3. Man må køre over for gult, hvis man kan nå ind i krydset, mens der stadigvæg er gult

- Nej, gult betyder brems før rødt

4. Man må køre over for gult, hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset  

- Svaret er nej. Gult betyder brems før rødt.

5. Man må køre over for gult, hvis man skaber en farlig situation ved at bremse

- Udgangspunktet er, at man ikke må køre over for gult. Gult betyder brems før rødt, men hvis man skal katastrofebremse for at bremse, når det bliver gult, må man gerne fortsætte over.