Hvem skal være årets Århus-pige?
De otte finalister til konkurrencen Århuspigen 2008 er fundet. Nu skal der dystes, og vinderen afsløres den 5. september.
18. aug 2008, kl. 10:04
Mere end 30 dage gammel
Otte unge piger skal dyste om titlen som Århuspigen 2008 og en gavepakke, der blandt andet indeholder et rejsegavekort og en modelbog.
Hvem der deltager i konkurrencen blev offentliggjort søndag på Jydsk Væddeløbsbane i Århus, og de udvalgte skal nu deltage i et modeshow, en fotosession og en stor finale den 5. september, hvor vinderen kåres.
De otte finalister bliver desuden præsenteret på NRGi Park den 31. august i forbindelse med fodboldkampen mellem AGF og FC Nordsjælland.