Hvad gør vi med de mange demente? Flere løsninger i spil

Samfundet er presset af det stigende antal demente borgere. Ingen kan komme med et præcist svar på, hvad der bør gøres, men der findes flere forslag

Det kan hurtigt blive en opgave for politiet, hvis en dement søger væk fra hjemmet. Arkiv

Knap 20.000 borgere i Region Midtjylland lider af demens, og alt tyder på, der kun kommer flere i fremtiden.

Den store demensbyrde skal løses på en måde. Især så man undgår, at de forlader deres hjem og skal eftersøges – og i værste fald dør.

Læs også Flere demente udfordrer de østjyske plejehjem

Blandt løsningsforslagene nævnes GPS-krav og demensbyer. Men umiddelbart vækker de ikke udbredt begejstring fra de foreninger, der arbejder med området.

Det vigtigste er, at der er tilstrækkeligt personale, og at der laves aktiviteter for de demente, så de ikke får lyst til at gå.

Nis Peter Nissen, Alzheimerforeningen 

- GPS på de demente giver god mening, når de stadig kan bevæge sig rundt, og engang imellem skal have hjælp til at finde hjem. Så er de i stand til at være en del af samfundet i længere tid. Men på plejehjem skal det være den sidste udvej, siger direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, til TV2 ØSTJYLLAND og uddyber:

- Det skal kun være en sikkerhedssele. Det vigtigste er, at der er tilstrækkeligt personale, og at der laves aktiviteter for de demente, så de ikke får lyst til at gå.

For Nis Peter Nissen er det essentielt, at GPS-sendere ikke bliver en sovepude. Samtidig bliver han irriteret, når politikere foreslår at indoperere sendere i de demente.

- Det er ikke teknisk muligt, så det har intet at gøre med virkeligheden, når det forslag fra tiden til anden dukker op, lyder det fra direktøren.

 

Gemmer de demente væk

Også Ældresagen er skeptisk over for GPS’erne.

- GPS-teknologi er et vigtigt element i at skabe en tryg tilværelse for mennesker med demens, men løsningen kan ikke stå alene. Den hjælper eksempelvis ikke, hvis personen ikke er trafiksikker, siger Anja Bihl-Nielsen fra Ældresagen til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Webdok: Dengang Jytte forsvandt

Ligesom Nis Peter Nissen påpeger hun i stedet vigtigheden af tilstrækkeligt personale med de rette kompetancer på plejecentrene.

- Ofte lægger der noget bag, når et menneske med demens forlader sit hjem. Det kan være et udtryk for mistrivsel, siger Anja Bihl-Nielsen.

Ofte lægger der noget bag, når en dement forlader sit hjem. Det kan være et udtryk for mistrivsel.

Anja Bihl-Nielsen, Ældresagen

Et andet forslag, der oftest bringes på banen, når det drejer sig om demens, er de såkaldte demensbyer – lukkede samfund hvor man samler de demente.

Efter hollandsk forbillede, hvor byen Hogeweyk er et af verdens største lukkede områder for demente, har flere østjyske byer som Randers ladet sig inspirere af tankegangen.

Minder om åndssvageanstalter

- Og umiddelbart er det da positivt, når kommuner lader sig inspirere af udlandet og indretter boliger til mennesker med demens. Men jeg er bekymret, siger Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen.

- Det er et problem, hvis vi isolerer de demente, i stedet for at forsøge at inkludere dem i samfundet. Byer lavet kunstigt for demente minder mig om de åndssvageanstalter, man før i tiden lavede, for lidt at gemme de evnesvage væk.

02:43

Se Nis Peter Nissen uddybe sine pointer her. 

Luk video

Igen er Ældresagen enig i bekymringerne. 

- Det er vigtigt, at mennesker med demens inkluderes i samfundet. Der findes forskellige former for demensbyer, så vi har ikke en generel holdning til konceptet. For os er det vigtigt, at man kan være en del af det lokalsamfund man bor i – også når man har en demenssygdom, siger Anja Bihl-Nielsen.

Fra begge parter lyder det, at der ikke findes nogen simpel enkel løsning på udfordringen med det stigende antal demente i fremtiden.

- Vi er alle en del af løsningen. Vi har oprettet 'Folkebevægelsen for et demensvenligt Danmark' for dem, der vil gøre noget. En af de første forudsætninger er at bryde tabuet om demens, siger hun.