Huspriserne står stille i Grenaa

Høje huspriser i Århus får ikke østjyderne til at købe billige huse i Grenaa.

Huspriserne i Grenaa står bomstille. Mens priserne i Århus er steget med godt 40 procent de seneste fem år, så koster et hus i Grenaa Kommune i dag præsis det samme, som det gjorde i 1998.

Lokale ejendomsmæglere fortæller til Østjyllands Radio, at de huse, der bliver sat til salg, fortrinsvis bliver købt af folk, der i forvejen bor i Grenaa-området. Dermed har husprisernes himmelflugt i Århus ikke fået folk til at søge til Grenaa, hvor huspriserne er lavere.