Husleje stiger efter hærværk
Kunste ruder og brand koster dyrt
Beboerne i Bispehaven i Aarhus kan se frem til højere husleje til næste år. Udgifterne til hærværk er nemlig steget markant det seneste år. Og det er der kun en gruppe til at betale for, nemlig beboerne. Derfor varsler Østjysk Bolig nu huslejestigninger. Det skriver Jyllands-Posten.
Direktør i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm siger til avisen, at udgifterne til hærværk runder 1 million kroner i år. Og det betyder en huslejestigning på 3-4 procent, hvilket svarer til, at det bliver cirka 1.500 kroner dyrere om året at bo i en bolig på 100 kvm.
- Det er smadder ærgerligt, fordi vores tal fra i fjor viste, at hærværket var faldet så meget, at vi lige har kunne sætte huslejen ned med 0,5 procent. Nu kan vi se, at udgifterne til skader pga. hærværk stiger markant i år, så vi må reageremed at sætte husleje op igen til næste år, siger Allan Søstrøm til Jyllands-Posten.