Husker du: Muhammedkrisen

Historien om skandalen, kort fortalt

02:31

1 af 2

I morgen udkommer den længe ventede bog om den tidligere aarhusianske imam Ahmed Akkari. I bogen retter han en alvorlig kritik mod det islamiske samfund i blandt andet Aarhus. Bogen har allerede før sin udgivelse skabt stor debat i medierne.

Ahmed Akkari var særdeles aktiv, da Muhammedkrisen brød i ud i Danmark i 2005. Han var på det tidspunkt et kendt ansigt i Aarhus - og for den sags skyld i hele landet. Den unge velformulerede imam optrådte gang på gang i medierne i en tid, hvor det danske frisind og det rabiate islam gang på gang stødte sammen.

Da Jyllands-Posten i september 2005 bragte de famøse Muhammedtegninger, holdte Ahmed Akkari og to andre imamer et møde i Gellerupparken. De var rasende over avisens provokation og besluttede at handle. Derfor tog Ahmed Akkari med, da en lille delegation af danske muslimer i november rejste til Mellemøsten for at opfordre til fordømmelse af tegningerne.

Muslimernes vrede var rettet mod Kurt Vestergaard og Jyllands-Postens tegninger af profeten Mohammed, der blev trykt 4 måneder tidligere.

Alene i 2006 mister mere en 150 mennesker livet i som følge af demonstrationerne mod mohammedtegningerne

Ahmed Akkarri trækker sig ud af rampelyset og flytter til Grønland, hvor han langsomt begynder at se sit liv og sin tro i et andet perspektiv. I 2013 vender han så pludselig tilbage til Danmark for at undskylde og slutte fred med sine gamle fjender.

Se mere i indslaget øverst på siden.