Husk paraplyen: Udsigt til en våd påske

Onsdagen bliver regnfuld. Det samme tegner resten af påsken til at blive

00:58

Skyer og regn kommer til at sætte dagsordenen fra morgenstunden onsdag.

I løbet af dagen vil regnbygerne dog blive færre og enkelte solstrejf kan vise sig på den østjyske himmel.

Termometret vil de fleste steder nå op på otte-ni grader. 

Læs også Blæsende tirsdag med sol og regn sidst på dagen

Når man kigger på påskevejret, er der ikke megen sol og varme at få øje på.

Dagene byder på ustadigt vejr med en blanding af sol og regn. Umiddelbart tegner Langfredag til at blive pænest med sol i dagtimerne.

Skærtorsdag kan vi nå op på ti grader. De efterfølgende dage ser ud til at blive en anelse køligere.