Husk paraplyen!
Regnvejret fortsætter
11. maj 2014, kl. 23:05
Mere end 30 dage gammel
Weekenden har budt på meget regn i Østjylland, og det fortsætter mandag, så det er med at huske paraplyen.
Mandag kommer til at byde på mange byger, og det starter allerede fra morgenstunden, men midt på eftermiddagen tager det til, og der vil være risiko for lyn og torden, fortæller Majbrit Søgaard fra TV 2 Vejret.
Temperaturen kommer til at ligge på de 13-15 grader.
Tirsdag bliver det tørvejr, men der er ingen grund til at gemme paraplyen alt for langt væk.
Regnvejret vender nemlig tilbage allerede onsdag.
Du kan se hele vejrudsigten for Østjylland i indslaget over artiklen.