Husejere scorer 2000 kr. hver dag
Husejere tjener visse steder over 2000 kroner om dagen på grund af de stærkt stigende boligpriser.
7. feb 2006, kl. 11:57
Mere end 30 dage gammel
Huspriserne i Århus Kommune fortsætter deres himmelflugt med uformindsket styrke.
I gennemsnit er prisen for en ejerbolig steget med 30 procent, men der er dog store forskelle mellem de forskellige områder.
Største stigning har der ifølge Århus Stiftstidende været i Beder. Her har husejerne i gennemsnit tjent godt 2300 kroner skattefrit - hver dag.
I bunden ligger Harlev, hvor boligejerne må nøjes med en daglig gevinst på godt 700 kroner.