Husejer har fået nok: Sætter hegn op for at få hjemløse væk

Socialt udsatte mødes foran en bygning på Klosterport i Aarhus. Det er både ejer og lejere så trætte af, at der nu er blevet sat et hegn op

01:29

VIDEO: Jens Søe har sat et hegn op foran sin udlejningsbygning på Klosterport i Aarhus. Han og bygningens lejere er trætte af, at hjemløse og socialt udsatte slår lejr foran bygningen.

Det har i flere år ikke været nogen hemmelighed, at området ved Klostertorvet i Aarhus nærmest er i undtagelsestilstand.

Samtidig med at butikker, restauranter og caféer tager imod kunder, har socialt udsatte aarhusianere brugt torvet og de tilstødende gader som opholdssted.

De socialt udsatte giver så store problemer, at en boligejer nu har valg at tage sagen i egen hånd.

Læs også Ballade på Klostertorvet: Et nyt busskur kom forbi

- Vi laver et hegn, så de hjemløse ikke kan sidde på trappen og helt op ad ejendommen, siger Jens Søe.

Han ejer en udlejningsejendom, der ligger på Klosterport, som støder op til Klostertorvet.

Ifølge ham samles udsatte aarhusianere op til flere gange om dagen på fortovet foran Klosterport 9 og 9b.

- De kan sommetider være 15-20 stykker og fylder hele fortovet, siger Jens Søe.

Opgangen foran Klosterport. Ifølge en lejer er der nattefest hver anden nat. Foto: Privatfoto

Larm om natten

Ifølge Jens Søe bliver der ofte slæbt madrasser og stole hen foran ejendommen.

- Det gør jo, at lejerne ikke kan få deres nattero, fordi de er her på alle tider af døgnet, siger Jens Søe.

Derudover er urin, afføring, tomme flasker og madrester også hverdagskost foran bygningen.

- Folk står og pisser op ad kælderdøren og op ad vinduerne, siger Jens Søe og peger på noget opkast fra i morges.

Urin, afføring, flasker og affald foran bygningen og i kældernedgangen har fået en ejer af en udlejningsejendom i Klostergade til at sætte et hegn op.

Det er han godt træt af.

- Det dur ikke. Jeg kan ikke forsvare det overfor lejerne, siger Jens Søe.

Han har i flere år forsøgt at råbe byrådet og politikerne op.

Folk står og pisser op ad kælderdøren og op ad vinduerne.

Jens Søe, udlejer, Klosterport 9 og 9b

- De gør ingenting, så vi er simpelthen nødt til at gøre noget. Ellers bliver lejerne mere utilfredse, end de er i forvejen, siger Jens Søe.

Med hegnet opsat erkender han, at det bliver svært for beboerne i at komme ind.

- De må gå ind oppe i enden. Så må de gå langs med bygningen og ind, siger Jens Søe.

For enden af indhegningen vil han hænge en seddel.

- Så håber jeg, at de hjemløse vil lade være med at gå ind den vej, hvor der står uvedkommende ingen adgang, siger Jens Søe.

01:22

VIDEO: For at øge trygheden på torvet, er de handlende også gået sammen om hyre vagter til at patruljere i området. Indslaget er fra 29. april 2017.

Luk video

De vil ikke flytte sig

Ifølge Jens Søe handler det ikke om, at han eller lejerne ikke har medfølelse for de hjemløse og udsatte borgere, der opholder sig på Klostertorvet og i de tilstødende gader.

- Men det kan jo ikke være rigtigt, at vi andre ikke kan være her. De vil ikke flytte sig, når beboerne i ejendommen kommer og skal ind i bygningen, siger Jens Søe.

Han mener, at det eneste, som kommunen har gjort, er at etablere hellesteder for de hjemløse.

- Det har hjulpet på Klostertorvet. Men det har gjort, at de opholder sig her på Klosterport, siger Jens Søe.

00:25

VIDEO: I maj 2018 blev de sidste busskure på Klostertorvet i Aarhus fjernet. Videoen er fra 11. april 2018.

Luk video

Jens Søe erkender, at det er en svær opgave at løse, fordi der er natherberg og spisesteder hos Kirkens Korshær, der ligger lige ved siden af bygningen på Klosterport 9 og 9b.

- Så længe man har det, vil koncentrationen af hjemløse jo være her, fordi tilbuddene er her, siger Jens Søe.

Det både ejer og lejere i Klostergade 9 og 9b, der er trætte af, at udsatte borgere slår sig ned foran huset. Foto: Google Street View

Flere forsøg

Søren Bak er studerende og lejer i Klosterport 9. Han er ligesom udlejeren træt af problemerne ved bygningen.

- Der er morgenfest hver anden morgen lige nede foran mit vindue. Jeg tror, at hegnet vil gøre en forskel, siger Søren Bak.

I april fjernede Aarhus Kommune busskure i et forsøg på at gøre noget ved de massive problemer på Klostertorvet. Tidligere har de forretningsdrivende hyret private vagtværn for at øge sikkerheden for deres kunder.

Læs også V om uro på Klostertorv: Flyt fikserum og nedlæg busskure

Aarhus Kommune har længe forsøgt at finde en løsning på problemerne omkring Klostertorvet. Der har været forsøgt shelters, sociale gårdvagter og såkaldte hellesteder, hvor udsatte kunne sidde i fred, og hvor der ikke kom så mange mennesker.

Øverst i artiklen kan du se et interview med Jens Søe, der har sat et hegn op foran sin bygning.