Hus udbrændt på Djursland
Nabo til brændende hus hørte et stort brag
14. mar 2012, kl. 15:13
Mere end 30 dage gammel
Et hus på Vestersmindevej i Trustrup er stort set udbrændt efter en voldsom brand sent tirsdag eftermiddag.
- En person i nabohuset slog alarm efter at have hørt et stort knald. Derefter trængte der røg ud af huset, fortæller politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Der var ingen personer til stede i det brændende hus. Der skete derfor udelukkende materielle skader.
- Vi har afhørt flere personer i sagen. Branden opstod formentlig i nærheden af en seng, men vi skal have undersøgt brandårsagen nærmere, fastslår Mogens Brøndum.