Hus nedbrændt ved Skæring Strand

Villaen er totalskadet efter en skorstensbrand udviklede sig dramatisk

En skorstensbrand i et hus ved Skærring Strand udvilkede sig Langfredag formiddag dramatisk.

Da branden opstod i skorstenen, blev en skorstensfejer tilkaldt. Men derefter gik det først rigtigt galt. Der skete nemlig en røg-gaseksplosion, der satte hele overetagen i flammer.

Ægteparret måtte en tur omkring sygehuset til observation for røgforgiftning, men er dog udskrevet.

Værre gik det for skorstensfejeren, der blev indlagt med chock. Århus Brandvæsen kæmpede bravt - men huset udbrændte totalt. Da branden var på sit højeste, var 16 brandmænd i gang.