Hurtig diagnose af Alzheimers
Iværksættere vækker international opsigt
Det, der begyndte som et projekt på Aarhus Universitet, kan nu vise sig at blive et banebrydende iværksættereventyr for Jamila Ahdidan og David Langhoff. Sammen har de startet virksomheden Brainreader i Horsens.
Virksomheden udvikler computerteknologi, der kan vise sig at få afgørende betydning inden for behandling af Alzheimers-patienter. Med hjælp fra en MR-scanner kan virksomhedens software analysere billeder af patientens hjerne og hjælpe lægerne med at stille en hurtigere diagnose.
Både investeringsbanken Insero og Syddansk Teknologisk Innovation har valgt at investere i deres projekt, som ifølge eksperter kan have stort potentiale. Virksomhedsparrets billedteknologi bliver allerede brugt i dag på flere klinikker i Schweiz. Nu drømmer de om at komme ind på det amerikanske marked.
- Den langsigtede drøm er, at vi får et succesfuldt produkt, der kan hjælpe en masse mennesker, siger David Langhoff til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Alzheimers er en hurtigt voksende sygdom. Man forventer, at antallet af patienter vil fordobles på bare tyve år til i alt 50 millioner Alzheimers-patienter i 2030.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.