Hundredvis deltog i smukt mindeoptog for 24-årige Nick

Flere hundrede mødte torsdag op for at mindes 24-årige Nick Langkjær Hansen.

00:28

Tirsdag slukkedes det sidste håb for Jeanette Wiese Johansen. Her fandt hun ud af, at det var hendes søn, 24-årige Nick Langkjær Hansen, der samme dag var blevet fundet ved havnen i Aarhus. 

 Det er det værste, en mor kan opleve. 

Mariann Petersen, Aarhus

Torsdag aften tændte Jeanette så et lys for at mindes sin søn. Det samme gjorde flere andre familiemedlemmer og en lang række venner og bekendte. 

Læs også Moderen til 24-årige Nick: Det er min søn, der er fundet død

Mindeoptoget for Nick Langkjær startede klokken 18 ved McDonald's på Store Torv i Aarhus - det samme sted, som Nick sidst blev set i forbindelse med en bytur den 29. januar i år.

Herfra fik gik de flere hundrede deltagere i samlet flok til havnen, hvor deltagerne stillede deres lys og blomster på et særligt sted.

00:14

Jeanette Wiese Johansen stiller lys for sin afdøde søn. 

Luk video

Det var ikke kun mennesker, der kendte Nick, der deltog i mindeoptoget. Flere gik således turen fra Store Torv til havnen blot for at vise deres medfølelse.

- Det har berørt mig meget, at ung mand sådan forsvandt i nattelivet. Jeg har selv en søn, der går i byen med sin kammerater, og jeg har altid været bange for, at nogen skulle falde i åen, fortalte Mariann Petersen fra Aarhus og fortsatte:

- Det er enhver mors skræk at miste sit barn. Det er også min egen skræk hver weekend, jeg sender min søn i byen. Jeg føler sådan med Nicks mor. Det er det værste, en mor kan opleve. 

Politiet, Missing People, familie og venner har gentagne gange ledt efter Nick Langkjær Hansen i løbet af de seneste måneder. Det var et privat eftersøgningshold, der tirsdag fandt liget af Nick ved udmundingen til Århus Havn.

Nick Langkjær Hansen boede i Horsens, men læste Innovation og Entreprenørskab på Erhvervsakademi Aarhus.