Sager om vanrøgt: Det kan være en gratis omgang for ejerne

- Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor forfærdeligt, det er at se de her sager på første hånd. Det giver en afmagt, at der ikke er konsekvenser

I løbet af de seneste uge er der blevet fundet snesevis af vanrøgtede hunde på to adresser ved Gjerlev nord for Randers. Foto: Dyrenes Beskyttelse

1 af 2

Efter den seneste tids mange sager om vanrøgtede hunde, har Dyrenes Beskyttelse lavet forslag til ni initiativer, som skal regulere avl og salg af hunde i Danmark.

- Nu har vi lavet den her pakke, som vi har sendt til dyrevelfærdsordførerne og miljø- og fødevareminister Esben Lunde larsen. Og så må vi se, om vi kan få gennemført de her ni punkter, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den seneste sag om vanrøgtede hunde skete her i februar i Gjerlev nord for Randers, hvor politiet fandt knap 50 vanrøgtede hunde. Mange af disse hunde var enten døde eller blev efterfølgende aflivet som følge af den længere tids vanrøgt.

Læs også Dyrenes Beskyttelse: Hundesag fra Gjerlev overgår det meste

Det næste skridt i den sag er, at Dyrenes Beskyttelse politianmelder ejeren. Men en eventuel retssag kan have lange udsigter.

- De her sager tager enormt lang tid i retssystemet. Og vi oplever, at de ikke bliver prioriteret særlig højt. Og hvis der endelig falder dom, bliver strafferammen ikke fuldt udnyttet. Det kan i værste tilfælde blive en gratis omgang for de personer, der står bag de vanrøgtede dyr. Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor forfærdeligt det er at se de her sager på første hånd. Det giver en afmagt, at der ikke er konsekvenser, siger Britta Riis.

Læs også Inge om ubehageligt fund: De kom bærende på den ene sæk efter den anden

Dyrenes Beskyttelse frygter, at man kun har set toppen af isbjerget.

- Der kan potentielt findes mange flere ulovlige hundehold derude, som aldrig bliver opdaget, fordi de går under myndighedernes radar, siger Britta Riis, der er direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Blandt de ni forslag er et krav om registrering af al salg af hunde - uanset om det er private eller erhvervsmæssige hundehold.

9 initiativer i hundepakken

  1. Gør registrering lovpligtig ved salg af hunde
  2. Gør al salg uden registrering ulovlig
  3. Etabler åbent register over hundehold
  4. Gør det attraktivt at få hundehold godkendt
  5. Bedre kontrol af erhvervsmæssige hundehold
  6. Styrk Fødevarestyrelsens indsats
  7. Styrk politiets indsats
  8. Forkort sagsbehandlingstiden
Kilde: Dyrenes Beskyttelse

 

02:15

VIDEO: En af hvalpene på internatet i Brande havde 700 gram afføring i pelsen.

Luk video