Hunden Molly stjæler billedet fra kendt politiker til Pride

Aarhus Pride er ikke kun fest og farver.

Mange har været henne for at kæle med Molly ved Aarhus Pride. Nicolai Wammen er, så vidt vides, kun blevet aet af sin kone, Karen.

Op mod 8000 mennesker deltager lørdag i folkefesten Aarhus Pride, der årligt slår et slag for mangfoldigheden i Smilets By.

En af deltagerne er folketingsmedlem og tidligere forsvarsminister Nicolai Wammen (S). Han er med til festlighederne sammen med sin kone Karen Lund, som han friede til i rådhustårnet i Aarhus.

Læs også Fodboldspiller udsat for homo-tilråb - nu pryder regnbue-bænk stadion

Det er dog ægteparrets hund, etårige Molly, der får mest opmærksomhed, mens byens tidligere borgmester på ladcykel følger med i optoget gennem Aarhus.

- Jeg tror, at vi stiller Molly op næste gang. Hun kommer til at rydde bordet. Det er første gang, hun er med, så det er første Pride for Molly. Men det er ikke den sidste, siger Nicolai Wammen til TV2 ØSTJYLLAND.

00:57

VIDEO: Der er gang i den til Aarhus Pride 2019.

Luk video

Nødvendig fest for fremskridt

Aarhus Pride er en fest for de fremskridt, der er sket i forhold til accept af homoseksuelle og de mennesker 'der falder uden for normen'.

Læs også Rådmand afviser mere fokus på ældre homoseksuelle

- Det er en folkefest, hvor folk hygger sig, men det er også en god lejlighed til at huske på, at der faktisk findes mennesker, der prøver at splitte og skabe had. Det her handler om mangfoldighed og om, at der skal være plads til os alle sammen, siger Nicolai Wammen til TV2 ØSTJYLLAND.

Mangfoldighed handler om, at man kan se ud og være, ligesom man vil.

Thomas Medom, rådmand for Børn og Unge i Aarhus, deltager også i Aarhus Pride, og på sin facebookside sætter han fokus på den mørke side af Aarhus Pride.

Læs også Nydanske homoseksuelle strømmer mod Aarhus for hjælp

’For mange er det en fest, og en dag de ser frem til. For andre af os er det en dag, hvor vi også bliver klogere på samfundsproblemer, der er forbundet med køn og seksualitet. Ulighed, diskrimination og hate crimes er en del af virkeligheden for mange LGTB-personer. 

Aarhus Pride arrangeres af en frivillig arbejdsgruppe. Fra klokken 20 og til den lyse morgen søndag er der Pride After Party på Centralværkstedet nær Aarhus Hovedbanegård.

Regnbueflaget vajer lørdag i Aarhus.