Hunden Bastian hjælper elever med særlige udfordringer

01:53

- Hunden Bastian er vores lille maskot, siger Caroline Sanjana Bach Tagesen. Både hun og Bastian går i 8. klasse på Holme Skole.

Flere østjyske skoler bruger skolehunde som ekstra støtte til elever i undervisningen

En 8. klasse på Holme Skole i Aarhus har netop fået en ny klassekammerat.

Og selv om folkeskolen er for alle, er det alligevel sjældent, at nye klassekammerater har fire ben, pels og snude.

Læs også Skole har stor succes med at blande børn med og uden diagnoser

Hunden Bastian er nemlig begyndt i 8.S, som er en klasse for børn med udfordringer som for eksempel autisme og ADHD.

Den trøster. Han kan mærke, hvis jeg er ked af det, så kommer han hen.

Caroline Sanjana Bach Tagesen, 8. klasse, Holme Skole

Den nye klassekammerat har speciale i at hjælpe sine to-benede klassekammerater.

- Den trøster. Han kan mærke, hvis jeg er ked af det, så kommer han hen, siger Caroline Sanjana Bach Tagesen

Bastian hjælper eleverne til bedre at kunne følge med.

Hunden Bastian går i ottende klasse på Holme Skole. Ifølge eleverne hjælper den eleverne, så de bedre kan koncentrere sig om undervisningen.

- Man kan bedre følge med. Det er rart, at Bastian er her. Jeg kan godt lide hunde, og jeg er tryg ved hunde, siger Caroline Sanjana Bach Tagesen.

Tager eleverne som de er

Forklaringen på, at en hund gør en forskel for alle elever, er at den tager eleverne, som de er.

Læs også Har du også undret dig over dabbing og fidget spinnere?

- Den har ingen forbehold. Den dømmer ikke eleverne på deres udseende og det, de siger. Den er bare glad og vil gerne være sammen med dem, siger Pernille Søe, der er lærer på Holme Skole.

Bastian har ingen forbehold. Den dømmer ikke eleverne på deres udseende og det.

Pernille Søe, lærer

Bastian er to måneder inde i et otte måneder langt praktikophold, så den har stadig meget at lære.

- Han skal lære selvkontrol og holde på sig selv. Det skal alle hunde lære, men her er det endnu mere vigtigt, siger Pernille Søe.

Elevernes maskot

Bastian er Pernille Søes egen hund. Det var skolelederen på Holme Skole, der foreslog at bringe en hund ind i klasselokalet.

- Vi mangler nogle gange redskaber til de børn, som har særlige udfordringer. Der tror vi på, at hunden kan være brobygger og inspirator på en helt anden måde, end vi mennesker kan, siger skoleleder Allan Hjortshøj.

Læs også Lola Jensen: Guide til iPad-fri ferie med børn

For få år siden var der ingen skolehunde, men i dag bruger flere østjyske kommuner skolehunde som ekstra støtte. Skolehundene er knyttet til specialklasser for børn med særlige udfordringer. I Østjylland bruger man skolehunde på seks skoler.

- Den er vores lille maskot, siger Caroline Sanjana Bach Tagesen.

Se mere om skolehunden Bastian i videoen øverst i artiklen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig