Hunde jagtede tyveknægte
I fire timer havde de hundene i hælene
To rumænske mænd fik i nat to hundepatruljer i hælene efter et indbrudsforsøg i en villa. Jagten varede fire timer.
Det blev en lang og kold nat for to hundepatruljer fra Østjyllands Politi, da de jagtede to rumænske mand, der havde forsøgt at begå indbrud i en villa på H.C. Andersens Vej i Selling ved Hadsten.
Klokken 00.22 kom anmeldelsen fra boligejeren i Selling - straks eftersatte to hundepatruljer mod destinationen. I alt var fire patruljer på gerningsstedet.
De to gerningsmænd var flygtet fra gerningsstedet. Men det holdt ikke politiet tilbage. Eftersøgningen begyndte - jagten på to gerningsmænd blev intens.
- De havde gjort det svært for os. Den ene løb mod vest - den anden løb mod øst, fortæller politikommissær hos Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter godt tyve minutters jagt gav det pote. Den ene af de to rumænske mand blev fundet i en bil. Men den anden var forsvundet.
Jagten fortsætte på en strækning over 15 kilometer. Politiet og hundene jagtede spor helt ud til Spørring under motorvejen E45. Her fandt de den anden formodede gerningsmand, som de anholdt på stedet.
- Det har været en kold omgang for betjentene, der ydede en stor arbejds indsats i minus 10 grader for fuld damp. Det er imponerende og rigtigt flot politiarbejde. Det vidner bare om, at vi gør, alt vi kan for at fange tyveknægte, siger politikommissær hos Østjyllands Politi, Mogens Brøndum, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De to rumænere bliver nu afhørt og bliver sigtet for forsøg på indbrud.
Sagen efterforskes videre af politiet.