Hunde gik til angreb
Kvinde får bøde, efter at hendes hunde gik til angreb
26. mar 2011, kl. 10:44
Mere end 30 dage gammel
Det koster en 42-årig kvinde en bøde på 2.000 kroner, at hun ikke holdt sine to hunde i snor, da de gik til angreb på en anden hund.
Bøden skyldes, at kvinden i efteråret var ude at gå tur med sine to hunde på en sti nær Nørreskov Bakke i Silkeborg.
Hundene var ifølge netavisen mja.dk uden snor, da de løb fra hende og angreb en anden hund, som en mand var ude at gå tur med.
Kvinden blev dømt for overtrædelse af hundeloven.