Hund reddede par fra brand
Hunden agerede brandalarm og vækkede ejere
21. apr 2013, kl. 10:35
Mere end 30 dage gammel
Det kunne være endt i en tragedie for to personer, der opholdt sig i et sommerhus i Ebeltoft.
Men heldigvis for de to personer, så kan de efter alt at dømme takke deres hund, som var meget urolig, da branden brød ud, og den fik vækket sine ejere, der lå og sov.
Parret fik hurtigt alarmeret brandvæsnet, som ankom til huset på Enebærstien, og de fik styr over branden. Men de kunne dog ikke forhindre redskabssskuret i at brænde ned til grunde - og dele af køkkenet blev svært beskadiget.
Årsagen til branden er formentligt en elektrisk installation.
Der skete ingen person- eller hundeskade.
Se en video fra branden øverst på siden.