Hoteller i krise
Gæsterne svigter de østjyske hoteller. Såvel turister som forretningsmænd bliver væk.
10. sep 2009, kl. 09:02
Mere end 30 dage gammel
Muligvis bliver den ikke omtalt helt så meget som tidligere, men den lever stadigvæk: Finanskrisen. Således mærker østjyske hoteller i stor stil, at mænd med slips og karriere-kvinder bliver væk.
- Den økonomiske krise gør, at virksomhederne nok er mere forsigtige med, hvor meget de bruger på træning og uddannelse af deres medarbejdere, fortæller Peter Laursen. formand for HORESTA, hotel- og restaurationsbranchens erhvervsorganisation i Region Midtjylland, til P4 Østjylland.
Ifølge P4 Østjylland havde over halvdelen af de østjyske hoteller røde tal i sidste regnskabsår.