Hotel Randers i flammer

Torsdag formiddag udbrød der brand på Hotel Randers

00:49

Foto: Local Eyes

1 af 2

Hotel Randers i Torvegade i Randers Midtby stod torsdag formiddag i flammer.

- Vi er til stede hernede, og vi er i gang med slukningsarbejdet. Det ser ud til at være startet i et linnedrum, siger indsatsleder Per Allan Nielsen fra Randers Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND kort efter klokken 12.

Se flere billeder fra branden på localeyes.dk

Branden brød ud omkring kl. 11.30 torsdag formiddag. Alle hotellets gæster blev hurtigt evakueret, og ingen er kommet noget til ved branden.

- Der har været flammer og to etager er røgfyldte, men vi skal lige have dannet os overblik, siger Per Allan Nielsen.

TV 2 | ØSTJYLLAND erfarer at alle mand fra Randers Brandvæsen er kaldt på arbejde.

Se også: Politiet: Luk vinduer

Brødregade, Torvegade og Sct. Mortensgade er afspærret ud for hotellet.

Østjyllands Politi opfordrer borgere til at holde sig på afstand af branden, så politi og brandvæsen kan få plads til at arbejde på stedet.

Se billeder fra branden i videoen øverst på siden.