Høstfolk ved ikke, hvor de er

Når der opstår høstbrand, kender mejetærsker-føreren ofte ikke den præcise adresse. Det koster dyrebare minutter for brandfolkene.

Høsten står for døren - mejetærskerne står klar på maskinstationerne og venter på at komme i aktion. Men når først maskinerne buldrer derudad på markerne rundt om i Østjylland, har førerne ofte glemt at notere sig den præcise adresse, de befinder sig på.

- I forbindelse med anmeldelse af høstbrande går der ofte kostbare minutter tabt, fordi anmelderne er ukendte med, hvor de befinder sig, siger Anders Enggaard, der er viceberedskabschef i Brand & Redning Skanderborg.

Når mejetærskerførerne, der ringer efter hjælp fra deres mobiltelefon, er usikre på, hvor de præcis befinder sig, sender det nemlig brandfolkene ud på kilometerlange omveje for at lede efter brandstedet.

- Derfor er det en god ide, at maskinførerne kender postadressen på den nærmeste ejendom, når høstarbejdet pågår, siger brandchefen.

<b>Her er de farlige situationer</b>
- Høstbrande opstår typisk, når høstarbejdet er sammenfaldene med tørt og solrigt vejr, fortæller Anders Enggaard, viceberedskabschef i Skanderborg.

- Vi ved, at de store maskinstationer har faste vedligeholdelsespunkter for deres maskiner, som bliver smurt og efterset flere gange i løbet af en lang dag med høstarbejder fra tidlig morgen til sen aften. Og det er da også sjældent, vi ser brande i de store mejetærskere fra maskinstationerne. Desværre kan en gnist fra mejetærskernes skærebord og slæbesko forårsage brand i marker og afgrøder, hvis en sten rammes og en gnist dannes - en udbredt brandårsag, når høstperioden er tør.

Brand & Redning Skanderborg benytter anledningen til at udsende en håndfuld gode råd, som kan være med til at begrænse antallet af høstbrande. Dem kan du læse i faktaboksen.