Hospitalshistorier søges

Efterlyser personlige historier til kommende bog

02:43 Luk video

Doron Haahr fra den Gamle By i Aarhus har netop kastet sig over et nyt bogprojekt. Han vil i en helt ny bog samle historier fra de tre gamle sygehuse i Aarhus.

- Har man været taxachauffør og kørt en gravid på hospitalet, er man håndværker, og går og bygger på det nye hospital, har man været patient eller ansat. Og har man på en eller anden måde en historie ikke nødvendigvis de store dramaer, det kan også være de små ting i hverdagen, der kan være interessant, siger Doron Haahr til Go' Aften Østjylland.

Han håber på, at den kommende bog vil rumme omkring 100 personlige historier om hospitalslivet i Aarhus de sidste 100 år.

På Facebook-gruppen "Hospitalshistorier fra Aarhus" kan du læse mere om bogprojektet, og har du selv en spændende historie, kan du kontakte Doron Haahr ved at sende en mail til dor@dengamleby.dk.

En af dem, som bidrager med en personlig historie, er den nu pensionerede sygeplejerske Anna Marie Ågård. Hun arbejdede i 1950'erne på Marselisborg Hospital, da polieepidemien rasede.

I videoen øverst på siden kan du se hende fortælle en rørende i historie om en 14-årig dreng, der i dag 60 år efter stadigvæk rører hende dybt.

Du kan se mere om det nye bogprojekt i Go' Aften Østjylland på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 18.15 og kl. 21.30