Hospice-historier på lærred
Billedkunstner maler patienters livshistorier
- Jeg troede, at jeg havde oplevet de spændende ting i mit liv, jeg skulle opleve, og så var der ikke flere tilbage, men jeg skal lige love dig for, jeg fik syn for sagen her.
Ordene kommer fra Dorthe Ginnerup. Hun har brystkræft og er døende. Derfor bor hun på Hospice Djursland.
I denne uge har Hospice Djursland haft besøg af billedkunstneren Maria Dubin, der har sat patienternes livshistorier på lærred.
- Nu er jeg blevet model. Det havde jeg aldrig troet, siger Dorthe Ginnerup til TV 2 | Østjylland.
- Alle mennesker er forbundet af historier. Og at få lov til at komme så tæt på andre og høre deres historier. Det kan jeg ikke sige nej til, siger billedkunstner Maria Dubin til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i indslaget øverst på siden.