Horsens taber: Brøndby dominerede fra start til slut

Brøndby kom søndag tilbage på sejrssporet, da holdet på hjemmebane besejrede AC Horsens med 2-0

Foto: Claus Bech - Scanpix

Foto: Claus Bech - Scanpix

Foto: Claus Bech - Scanpix

Foto: Claus Bech - Scanpix

Foto: Claus Bech - Scanpix

1 af 5

Efter to kampe uden sejr var der søndag igen noget at smile af i Brøndby.

På hjemmebane vandt Brøndby med 2-0 over AC Horsens, og kun manglende skarphed fra værterne betød, at sejren ikke blev større.

Resultatet var der dog ikke noget at sige til i en kamp, hvor Brøndby styrede fra start til slut. 

Det var ikke mange chancer, Horsens fik i løbet af kampen. Foto: Claus Bech - Scanpix

Brøndby har nu 13 point efter syv runder i Alka Superligaen, mens Horsens er lige efter med 11 point.

Kampen startede i et højt tempo med gode muligheder i begge ender. Brøndby spillede sig frem til flere gode tilbud, mens gæsterne i vanlig stil truede på dødbolde.

De største chancer tilfaldt dog Brøndby og særligt angriber Teemu Pukki. 

I det syvende minut var finnen pludselig alene med Horsens-keeper Jesse Joronen, der dog trak sig sejrrigt ud af duellen med sin landsmand.

En velspillende Joronen fik rigeligt at lave, som kampen skred frem.

 Brøndby fik rykket spillet længere frem, men værterne manglede både kvalitet i afslutningerne og den sidste aflevering.

Brøndby-presset fortsatte efter pausen, og efter 61 minutter gav det så pote. Næsten symbolsk havde gæsterne en uheldig fod med i spillet. 

Højrebacken Johan Larsson gik med frem, og med en afrettet afslutning sendte han Brøndby i front.

Horsens falder ned på femtepladsen efter dagens nederlag. Foto: Claus Bech - Scanpix

Hjemmeholdet fortsatte jagten på endnu en scoring, men manglende skarphed forhindrede flere mål, indtil en stor fejl i Horsens-defensiven gav Brøndby et straffespark.

Joronen reddede, men den tjekkiske angriber Jan Kliment sendte returbolden i mål til slutresultatet.