Horsens-spiller: Tak for lort!
Mads Agesen brækker kæben
3. apr 2013, kl. 20:15
Mere end 30 dage gammel
Mads Agesen sender en sviner af sted mod OBs norske angriber Marcus Pedersen.
I en duel i søndagens Superliga-kamp gik Marcus Pedersen så hårdt til Horsens-forsvareren, at Agesen allerede efter 16 minutter måtte skiftes ud.
Resultatet er nu kommet - Mads Agesen har brækket såvel kæbe og kindben, og det er ikke ligefrem noget, der huer 30-årige Agesen.
- Brækket kæbe og brækket kindben!! Tak for lort Marcus P!!, skriver Mads Agesen på Twitter.
Dermed er Horsens-spilleren med sikkerhed ude i de næste kampe for Horsens, der pludselig er kommet i nedrykningsfare i Superligaen efter en miserabel forårsstart.
Efter nederlaget på 0-2 til OB i søndags er klubben nu kun tre point fra nedrykningsstregen.