Horsens IC vinder igen i suveræn stil
De gule basketherrer fra Horsens IC vandt søndag ude over SISU
Det har været en særdeles god sæson for basketholdet fra Horsens indtil nu. Søndag gik det ud over bundproppen SISU, der på deres hjemmebane blev slået med cifrene 79-103.
Allerede fra kampens begyndelse lå det klart, hvem der ville være i teten. Udeholdet fra det østjyske var et skridt foran hele tiden, og efter de første 10 mins spil stod der 17-26 på måltavlen.
Læs også
Anden periode blev en anelse tættere, om end det hele tiden virkede til, at HIC havde et gear mere at tage af. Perioden blev vundet med tre af topholdet.
Aldrig tvivl om resultatet
De sidste 20 min blev derefter kørt hjem på cruisekontrol. Det var stort set kun SISUs Maurice Creek, der med sine 23 point voldte Horsens en smule problemer.
Både tredje og fjerde periode blev også vundet af de gule, der til slut altså kunne glæde sig over en 79-103 sejr. For Horsens var det især Gabriel Iffe Lundberg, der imponerede. Han hentede i alt 20 point.
Weekends resultater i basketligaen betyder, at det andet østjyske storhold, Bakken Bears, nu er sikker på at møde Stevnsgade Supermen i kvartfinalerne i slutspillet. Første opgør her er den 14. marts.
Sisu-Horsens IC 79-103 (42-56)
Horsens IC: Gabriel Iffe Lundberg 20 point.