Horsens IC vandt sikkert

Slog Hørsholm 79ers med 108-65

Horsens IC vandt søndag eftermiddag sikkert over Hørsholm 79ers i Basketligaen, og østjyderne levede dermed op til favoritværdigheden.

Horsens IC kørte stensikkert sejren i hjem med 108-65.

Dermed blev det til sæsonens 22. sejr i ligaen ud af 25 mulige og samtidig den 13. i træk for Horsens-klubben.

Horsens IC topper dermed fortsat ligaen foran aarhusianske Bakken Bears på andenpladsen.

Bakken Bears skal i morgen, mandag, forsøge at følge med Horsens IC, når aarhusianerne på hjemmebanen i Vejlby-Risskov Hallen møder Svendborg Rabbits.

Næste opgave for Horsens IC er på søndag, hvor Svenborg Rabbits gæster Forum Horsens. Den kamp spilles klokken 15.00.

Søndagens topscorer for Horsens IC blev Baye Keita med 24 point, mens gæsternes Frederik Hougaard Nielsen stod for 14 point for Hørsholm 79ers.