Horsens IC fik anden sejr i semifianlen

Næste opgør mellem Horsens IC og Hørsholm kan give billet til finalen

Horsens IC fik den bedst tænkelige start på den anden semifinale ude mod Hørsholm 79ers.

En god første periode lagde rammen for kampen, og herefter kontrollerede Horsens IC resten af kampen, og gik fra banen med en sejr på 83-77.

Dermed har de gulblusede fra Horsens vundet de to første semifinaler, og da der spilles bedst af fem kampe, kan næste opgør mellem de to hold give billet til finalen.

Horsens IC havde en svag tredje periode, og fik kun scoret 16 point mod Hørsholms 27 - men i fjerde periode var Horsens-holdet igen styrende.

Bears hev sejren i land i sidste minut

I den første semifinale i Horsens havde hjemmeholdet store problemer indtil tredje periode, da de gulblusede kom skidt fra start.

Men tredje periode vendte dog kampen for Horsens, der grundlagde sejrsstimen.

Den tredje semifinale mellem de to hold spilles 6. april klokken 18.20 i Forum Horsens.

Hørsholm-Horsens IC 77-83 (36-47)

Hørsholm: Drew Maynard 25 point.

Horsens IC: Marquis Addison 20 point og Nimrod Hilliar 20 point.

Horsens IC fører 2-0 i kampe.