Horsens holder liv i slutspilsdrøm med uafgjort mod OB

Med uafgjort 1-1 hjemme mod OB holder AC Horsens liv i drømmen om at ende i top-6 i Superligaen

Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Foto: Bo Amstrup - Scanpix

Foto: Bo Amstrup - Scanpix

1 af 3

Selv uden den karantæneramte AC Horsens-cheftræner, Bo Henriksen, på sidelinjen leverede holdet en flot fight og spillede uafgjort 1-1 hjemme mod OB.

Dermed kan Horsens stadigvæk skimte Sønderjyske på den afgørende sjetteplads, der giver adgang til Superligaens mesterskabsspil.

Horsens tog føringen blot fem minutter inde i kampen. Efter en fejlaflevering midt på banen kunne Lasse Kryger flot sætte Hallur Hansson op til skud, og her missede færingen ikke.

Læs også Bo Henriksen får karantæne efter brok i Silkeborg-kamp

Hansson lagde koldblodigt bolden forbi OB-keeper Sten Grytebust og gjorde det til 1-0.

Efter scoringen satte Horsens sig på kampen og havde klart mest initiativ i kampens indledning.

Kikset clearing kostede sejren
OB kom dog tilbage og havde chancen for at udligne kort inden første halvlegs afslutning, da Horsens-keeper Steve Clark uprovokeret sparkede bolden direkte ud i fødderne på Joan Simun Edmundsson.

Læs også Horsens-træner: Det er urealistisk at snakke om top 6

OB-angriberen fik dog ikke bolden under kontrol og sendte den til stor fortrydelse direkte tilbage til den amerikanske målmand.

OB åbnede foråret med en 3-0 sejr hjemme over Randers, men takterne fra den kamp var svære at finde i Horsens, da hjemmeholdet formåede at gøre kampen meget duelpræget.

Læs også Østjyske fodboldklubber holder lav profil i fankonflikt

Efter 58 minutter fik OB dog omsider udlignet på et mål af Rasmus Jönsson. En kikset clearing fra Lasse Kryger endte for fødderne af kantspilleren, der med største selvfølgelighed hamrede bolden i mål til stillingen 1-1.

Den regnvåde bane kunne ses på spillet i kampens slutning, og efter en lang og hård fight måtte begge hold indstille sig på et uafgjort resultat.

AC Horsens-OB 1-1 (1-0)

1-0 Hallur Hansson (6. minut)
1-1 Rasmus Jönsson (58. minut)

Tilskuere: 2.179