Horsens henter ny forsvarsspiller
AC Horsens har skrevet kontrakt med forsvarsspilleren Mads Agesen, der kommer til klubben fra Fredericia.
1. sep 2010, kl. 15:14
Mere end 30 dage gammel
AC Horsens har kigget mod syd for at få forstærkninger til det bagerste geled. I FC Fredericia har klubben købt den 27-årige forsvarsspiller Agesen, der tiltræder øjeblikkeligt på en tre-årig kontrakt.
- Vi har hentet en rigtig dygtig midterforsvarer. Mads Agesen er hovedstødsstærk, duelstærk og han har en stærk mentalitet. Han er en ledertype, der tager ansvar og han er manden, der har holdt sammen på FC Fredericias defensiv, siger cheftræner Johnny Mølby til AC Horsens' hjemmeside.
Mads Agesen har en fortid i AGF, Thisted FC, Aarhus Fremad og altså FC Fredericia.