Horsens får en helt ny bydel
Nyt område med butikker, liberale erhverv og boliger på vej i Nordbyen
15. jun 2011, kl. 20:03
Mere end 30 dage gammel
En helt ny bydel er sandsynligvis på vej i Horsens Nord.
Ifølge Horsens Folkeblad har kommunen sat godt 13.000 kvadratmeter jord til salg ved Flintebakken øst for Casa Arena.
Frem til 1. august kan interesserede byde ind med et projekt, der ifølge salgsmaterialet kan omfatte butikker, liberale erhverv og boliger.
Chefjurist Frode Frederiksen fra Horsens Kommune mener, at området er attraktivt. Derfor vurderer han, at prisen for jorden kommer til at ligge i den dyre ende.