Horsens er DKs vådeste by

145,8 millimeter nedbør i løbet af juli måned

De seneste dage har budt på rigtig meget nedbør i Østjylland. Men særligt et sted har været hårdt ramt af regnen, oplyser TV 2 VEJRET.

I Horsens, ved Horsens Centralrenseanlæg, er der indtil videre faldet hele 145,8 millimeter regn, og det er derfor ifølge TV 2 VEJRET det sted i hele Danmark, det har regnet mest i juli måned.

Se: Campingplads under vand

Normalt falder der i gennemsnit 64 millimeter nedbør i løbet af juli, og dermed har der i Horsens i år været en fordobling af det.

Det er særligt den seneste weekend, der har bidraget til, at Horsens i juli har været den vådeste by i Danmark. Her faldt der ifølge TV 2 VEJRET 95,4 millimeter regn.