Hopper på springtur ved Fårvang
To heste stak natten til onsdag af fra deres indhegning ved Fårvang. Politiet har endnu ikke fundet ejeren.
24. jun 2009, kl. 07:51
Mere end 30 dage gammel
De to hopper blev indfanget kort før klokken halv seks tidligt onsdag morgen.
På det tidspunkt befandt hestene sig i nærheden af Tvilum Kirkevej ved Fårvang nord for Silkeborg.
Det er endnu uvist, hvem der ejer de to vildfarende hopper, og hvordan de er stukket af. Politiet beder derfor ejeren om at henvende sig.
De to heste befinder sig i øjeblikket hos den mand, der fandt dem.