Hooligan for retten
En 22-årig mand fra Hinnerup blev torsdag sigtet for to tilfælde af vold. Seneste tilfælde var i forbindelse med en Århus Fremad-kamp.
Onsdag aften ville en 22-årig mand og dennes venner ind og se Aarhus Fremad-Vejle. Men idet den unge mand og hans følgesvende er tidligere kendt for ballade, ville en kontrollør ikke lukke dem ind.
Det takserede den 22-årige med otte-ni slag i ansigtet, tre forsøg på spark i skridtet og et flaskekast efter kontrolløren, der dog slap uden mén.
Den 22-årige stak af fra Risvangen Stadion, men Østjyllands Politi fik fat i ham klokken lidt i to natten til torsdag.
Desuden har Østjyllands Politi ham også i søgelyset for mulig politisk motiveret vold begået den 1. maj i ved Den Gamle By. Her blev en mand angiveligt sparket og slået af den 22-årige.
Torsdag 13.30 blev han så fremstillet i retten for lukkede døre. Lukkede, fordi ikke alle mistænkte i voldssagerne er fængslet.
Den 22-årige nægter sig skyldig.