Honningsnitter med skimmel: Karen Volf-parti tilbagekaldes

Bisca A/S tilbagekalder et parti Karen Volf Honningsnitter, da der er fundet mug på nogle af kagerne.

Hvis du har købt honningsnitter fra Karen Volf for nylig, skal du være opmærksom, inden du spiser dem. Foto: Bisca A/S

Selvom kagerne skulle have yderlige 11 dage at løbe på, før ”bedst før”-datoen er nået, så er der fundet skimmel – også kendt som mug – på et parti Karen Volf Honningsnitter.

Derfor tilbagekalder Bisca A/S, der producerer kagerne, hele partiet.

Læs også Håndpillede rejer tilbagekaldes: Kan indeholde listeria

Alle kagerne i dette parti er uegnede til at blive spist af mennesker, også selvom der kun er tydelig mug på nogle af kagerne i en pakke.

Hvilken Fødevare

Pakningsstørrelse: 8 stk. 
Nettovægt: 144 g.
Produktionsdato: 2018-04-26
Bedst før: 2018-09-23
Lotnr.: LS18116372
EANnr: 5709364674777

Skulle man alligevel have spist en, skal man være opmærksom, da det i værste tilfælde kan give madforgiftning.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere, der har købt produktet til enten at kassere dem eller levere dem tilbage til den butik, hvor de er købt.