Homohyldest til Louise Gade
Bøsser og lesbiske har nomineret Århusborgmester Louise Gade til årets politiker i Danmark.
Landsforeningen for bøsser og lesbiske uddeler hvert år en pris til en politiker der har kæmpet de homoseksuelles sag.
I år er den 32 årige venstreborgmeter Louise Gade fra Århus nomineret til prisen.
Ifølge landsforeningen gør borgmesteren nemlig sit til, at bøsser, lesbiske og biseksuelle skal føle sig velkomne i den jyske hovedstad.
Siden den 32-årige Venstrekvinde fik borgmesterkæden om halsen i 2002, har hun offentligt arbejdet for bedre behandlingaf byens mange minoriteter.
Hun er blandt andet en varm tilhænger af ændringerne i kommunens personalepolitik, der sikrer mod diskrimination af homo- og biseksuelle, fortæller landsforeningen til TV2/ØSTJYLLAND.