Holder jul på førstepladsen
Silkeborg-sejr i lokalopgør mod Aarhus
16. dec 2012, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel kan gå på juleferie mod god samvittighed. Lørdag aften vandt Silkeborg-kvinderne på hjemmebane med 26-22 over de lokale rivaler fra SK Aarhus.
Sejren betyder, at Silkeborg-Voel overvintrer på førstepladsen i 1. division efter at have vundet 11 af efterårets i alt 14 kampe.
Østjyderne har dermed gode chancer for i foråret at sikre sig oprykning til kvindernes håndboldliga.
Værre ser det ud for SK Aarhus, der ligesom Silkeborg-Voel har ambitioner om at rykke op.
Efter weekendens nederlag i Voel ligger aarhusianerne på femtepladsen i 1. division - syv point efter topholdet.